Vælg et tema
Vælger du ikke et tema, vælger vi et for dig. Du kan efterfølgende skifte tema i footeren.
Hjørner, streger, skygger
Hjørner
Designsystemets hjørner er med til at skabe visuel genkendelse samt til at lede brugerens opmærksomhed.
Lille og mellem runding anvendes afhængigt af komponentens størrelse. Som en tommelfingerregel anvendes 8px på komponenter, der er 40px og større. Fuld runding anvendes kun på elementer, brugeren kan interagere med, f.eks. trinindikator, faneblade og paginering.
Ingen runding
0px
Lille runding
4px
Mellem runding
8px
Fuld runding
½ af komponentens højde
Streger
Fokusstreg
Farve: #454545
Tykkelse: 3px
Denne streg gør det tydeligt, hvilket interaktivt element, der har fokus. En tydelig fokusstreg med tilstrækkelig farvekontrast er afgørende for brugere, der navigerer med tastatur.
Meningsbærende streger (kontrast over 1:3)
Farve: #8E8E8E
Brug denne streg, når stregens visuelle afgrænsning er afgørende for, at brugeren kan se og forstå komponenten. Eksempelvis skal interaktive elementer såsom inputfelter have tilstrækkelig kontrast, før alle seende brugere kan se og forstå, at der er tale om et inputfelt.
Horizontal ruler <hr>
anvender denne stregfarve.
Dekorative streger (kontrast under 1:3)
Farve: #BFBFBF
Farve: #DCDCDC
Dekorative streger har lav kontrastværdi. Brug kun disse streger, når brugeren kan se og forstå komponenten helt uden stregen, dvs. kraft af generelt layout og afstande/luft om komponenten. Eksempelvis kan tabeller forstås uden streger, eftersom den grafiske opsætning i sig selv er nok til, at brugerne kan læse og forstå tabellen.
Inden du anvender dekorative streger, så overvej, om dit design kan holdes mere enkelt fx ved i stedet at nøjes med mere afstand mellem dine komponenter.
Skygger
Det Fælles Designsystem anvender skygger til at visualisere dybde på skærmen. Skygger anvendes kun til elementer, der lægger sig oven på andre elementer i brugergrænsefladen. Helt grundlæggende ligger elementer med den store skygge øverst, derefter kommer den lille skygge, og nederst resten af brugergrænsefladen uden skygge.
Vær opmærksom på, at skyggen er relativ til konteksten. Fx vil en tooltip, der åbnes inde i en modal med stor skygge, fortsat have den lille skygge.
Position | Farve | |
---|---|---|
Stor skygge | 0px 8px 24px 0px | rgba(0, 0, 0, 0.20) |
Lille skygge | 0px 4px 12px 0px | rgba(0, 0, 0, 0.20) |