Vælg et tema
Vælger du ikke et tema, vælger vi et for dig. Du kan efterfølgende skifte tema i footeren.
Header
Headeren identificerer portalen, den ansvarlige myndighed og brugeren, der er logget ind med NemLog-in. Den fungerer også til navigation og overordnet styring af selvbetjeningsløsningen.
Sådan bruges komponenten
Anvendes til
Brug headeren til at give brugeren et “ankerpunkt”, der er ens på tværs af trin og undersider i selvbetjeningsløsningen.
Brug headeren til at kommunikere portal, NemLog-in-oplysninger, ansvarlig myndighed, evt. med kontaktoplysninger.
En eventuel overordnet navigation (topnavigation) skal også placeres i headeren, så brugeren altid kan navigere rundt i selvbetjeningsløsningen.
Anvendes ikke til
Anvend ikke headeren andre steder i løsningen end i toppen af siden.
Brug ikke topnavigationen som faneblade, anvend da faneblade.
Vejledning
Tag et kig på eksemplerne på selvbetjeningsløsninger for at se, hvordan komponenten passer ind i en komplet løsning.
En header består af et antal rækker med forskelligt indhold.
- Række 1 og række 2 er obligatoriske. Alle selvbetjeningsløsninger skal have portal-logo, login-info og løsningstitel som minimum.
- Række 3 kan anvendes hvis nødvendigt.
Headerens rækker forklaret
Række 1 (obligatorisk)
Portal-logo, NemLog-in-oplysninger og “Log af” knap.
Række 2 (obligatorisk)
Selvbetjeningens navn (løsningstitel), ansvarshavende myndighed og eventuel support/kontaktoplysninger.
Række 3 (frivillig)
Navigation (topnavigation) i løsningen og søgefelt.
Varianter
Simpel header
Header med navigation og søgefelt
Menupunkter med dropdown
Menupunkter med dropdown-funktionalitet giver adgang til undermenupunkter, men er ikke et menupunkt i sig selv. Overvej om dropdown-menu er den rigtige løsning. Topnavigation kombineret med venstremenu giver større fleksibilitet og mulighed for flere niveauer i navigationen.
Responsivitet og breakpoints
På små skærme foldes indhold vedr. log ind-information, ansvarlig myndighed og eventuelle menupunkter ind i en “mobil”-menu. Vi anbefaler, at løsningen kun anvender denne visning, når der ikke længere er plads til indholdet på sidens bredde.
Menupunkter der ikke er plads til i sidens bredde samles i en “Mere”-menu, der vises som overflow-menu.
Header med sprogvælger
Hvis din selvbetjeningsløsning skal være tilgængelig på flere sprog, placeres sprogvælgeren både som overflow-menu øverst i række 1 og i sidens footer (se sprogvælger). Nedenstående eksempel viser udelukkende sprogvælgerens header-variant.
Se komponenten i eksempelløsninger
Se komponenten i eksemplerne på selvbetjeningsløsninger.
Installation
HTML Struktur
Nedenstående eksempel viser den overordnede struktur i <header>
-elementet. De øvrige afsnit indeholder uddybende kodeeksempler.
Placer <header>
-elementet i din HTML-sides <body>
-element.
Overlay og mobilmenu
Som standard ændres headeren til udelukkende at vise løsningstitel, evt. søgefelt og en menuknap, når skærmen er mindre end 992px bred. Headeren skal derfor altid indeholde nedenstående kode, som bruges på mindre skærme, for eksempel mobiltelefoner. Når menuen er åben, vises et mørkt overlay oven på det øvrige sideindhold.
Det er muligt at ændre, hvornår headeren skal vise menuknappen, ved at bruge Sass-variablen $nav-responsive-breakpoint
og derefter bygge CSS’en selv.
Række 1
Række 1 indeholder portal-logo, NemLog-in-oplysninger og “Log af” knap. Headeren skal altid indeholde denne række.
Der er to dele, som skal indsættes i <header>
-elementet.
Første del skal indsættes øverst i headeren og indeholder koden, der vises på større skærme:
Anden del skal indsættes nederst i mobilmenuen og indeholder koden, der vises på mindre skærme:
Se eventuelt eksemplet med den overordnede struktur i headeren for nærmere detaljer om placering.
Række 2
Række 2 indeholder selvbetjeningens navn (løsningstitel), ansvarshavende myndighed og eventuel support/kontaktoplysninger. Headeren skal altid indeholde denne række.
Der er to dele, som skal indsættes i <header>
-elementet.
Første del skal indsættes efter række 1 og indeholder koden, der vises på større skærme:
Anden del skal indsættes i mobilmenuen før række 1 og indeholder koden, der vises på mindre skærme:
Se eventuelt eksemplet med den overordnede struktur i headeren for nærmere detaljer om placering.
Række 3
Række 3 indeholder topnavigation i løsningen og søgefelt. Det er valgfrit, om headeren skal indeholde denne række.
Der er to dele, som skal indsættes i <header>
-elementet.
Første del skal indsættes efter række 2 og indeholder koden, der vises på større skærme:
Hvis række 3 indeholder menupunkter med undermenuer, husk at anvende korrekt opmærkning med aria-expanded
og aria-controls
(APG, Disclosure Pattern). Hvis løsningen anvender et søgefelt, skal dette indsættes i første kodedel som vist ovenover, men udelades fra koden til mobilmenuen.
Anden del skal indsættes i mobilmenuen før række 2 og indeholder koden, der vises på mindre skærme:
Se eventuelt eksemplet med den overordnede struktur i headeren for nærmere detaljer om placering.
Topnavigation og venstremenu
Hvis løsningen anvender både en topnavigation og en venstremenu til at vise links til undersider, så skal venstremenuen skjules på mindre skærme og mobilmenuen skal indeholde alle links fra begge menuer. Her er man selv ansvarlig for at sikre, at venstremenuen vises og skjules på de rette tidspunkter, for eksempel ved at anvende hjælpeklasser for display, samt at mobilmenuen indeholder de korrekte links.
Sprogvælger
Hvis man anvender en sprogvælger i headeren, er der to dele, som skal indsættes i <header>
-elementet.
Første del skal indsættes før række 1 (portalinfo) og indeholder koden, der vises på større skærme:
Anden del skal indsættes i mobilmenuen, igen før række 1 (portalinfo) og indeholder koden, der vises på mindre skærme:
JavaScript
Headeren kræver JavaScript for at fungere. Man kan enten gøre brug af DKFDS.init()
eller initiere komponenten manuelt.
Mobilmenuen initieres med:
Hvis man anvender menupunkter med undermenuer, skal disse initieres med:
Undermenuer i mobilmenuen initieres med:
Bemærk, at man selv er ansvarlig for JavaScript og funktionalitet til sprogvælgeren. Funktionen til at åbne og lukke sprogvælgeren initieres på samme måde som menupunkter med undermenuer.