Gå til sidens indhold

Vælg et tema

Vælger du ikke et tema, vælger vi et for dig. Du kan efterfølgende skifte tema i footeren.


Komponenter

Vedhæft fil

Komponenten lader brugeren tilføje og indsende en fil.

Eksempel på vedhæft fil

Sådan bruges komponenten

Anvendes til

Brug komponenten til at lade brugeren vælge og overføre en fil fra sin egen computer, tablet eller mobil.

Du bør kun bruge vedhæftet fil, hvis det er strengt nødvendigt for din løsning.

Vejledning

Sørg for at brugeren får en positiv respons, når filen er overført.

Gør tydeligt brugeren opmærksom på, hvilke formater og størrelser, der vil blive accepteret.

Tjek filformatet før overførslen går i gang, så brugeren ikke spilder tid.

Fejlmeddelelse

Læs mere om korrekt brug af fejlmeddelelser og deres formuleringer.

Når der vises en fejlmeddelelse, vis da også fejlopsummering.

Eksempel på felt til vedhæftning af fil med fejlmeddelelse
Fejl: Filens størrelse skal være under 2MB

Se komponenten i eksempelløsninger

Installation

HTML Struktur

Kodeeksempel
<div class="form-group file-input">
    <label class="form-label" for="form-fileinput">Vedhæft fil</label>
    <input type="file" id="form-fileinput" name="file">
</div>

Vi anbefaler at bruge det indbyggede input felt til filer type="file" frem for en skræddersyet løsning.

Årsagen til dette er:

  • at feltet får fokus, når man navigerer ved brug af tastaturet
  • at feltet fungerer ved brug af tastatur
  • at feltet fungerer ved brug af hjælpemidler
  • at feltet fungerer, selv når JavaScript er utilgængeligt.

Du bør anvende ovenstående kriterier til en skræddersyet løsning for denne type felt.