Gå til sidens indhold

Kom i gang

Til projektledere

Det Fælles Designsystem er udviklet for at sikre en ensartet funktionalitet og design i selvbetjeningsløsninger på tværs af myndigheder. Det skaber genkendelse for brugerne af løsningerne og gør det nemmere for dem at foretage selvbetjening.

Det Fælles Designsystem skaber selvbetjeningsløsninger, der er velfungerende, effektive, brugervenlige og som:

  • Er enkle og effektive at bruge og formidlet i et klart og let forståeligt sprog.
  • Er lette at finde.
  • Giver mulighed for gennemførsel af sikre transaktioner.
  • Er tilgængelige for eksempelvis personer med handicap.

Du skal anvende Det Fælles Designsystem, når:

  • Du skal udvikle en selvbetjeningsløsning, hvor brugerne skal besvare spørgsmål eller indsende data.
  • Lovkrav bestemmer, at du skal følge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Selvbetjeningsløsninger er baseret på dialog

En selvbetjeningsløsning er en dialog med brugeren. Du efterspørger nogle informationer og giver brugeren et sted at svare, hvorefter du følger op.

En selvbetjeningsløsning er således ikke en monolog, hvor du ensidigt deler din viden med brugeren.

Monologer vil typisk være artikler, vejledninger, regel- og informationssider. Dvs. informationer, som er kendetegnet ved, at brugeren ikke kan afgive svar eller på anden vis interagere med materialet ud over at læse det. Du kan placere artikler, vejledninger, regler og informationer af generel på de hertil egnede sider på borger.dk og Virk.

Selvbetjeningsløsninger kan komme i flere former; fx som ansøgninger, indberetninger eller registreringer.

Lovkrav om at følge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Du skal anvende Det Fælles Designsystem til at udvikle selvbetjeningsløsninger, hvis det er et lovkrav at løsningen skal være obligatorisk digital. Det vil typisk være tilfældet, hvis selvbetjeningsløsningen skal understøtte den lovgivning, der skal indarbejdes.

Fordele ved at anvende Det Fælles Designsystem

Når du anvender Det Fælles Designsystem til selvbetjeningsløsninger, bliver det nemmere for brugerne at anvende løsningerne, da den samlede brugerrejse på tværs af offentlige tilbud bliver mere ensartet.

Du har også selv nogle klare fordele ved at anvende designsystemet:

  • Du følger den internationalt anerkendte og bedste praksis.
  • Du sparer tid og ressourcer, da leveringstiden for løsningen bliver hurtigere.

Ting du kan overveje, før du går i gang

Ved at overveje en række ting, inden du går i gang, kan du udvikle bedre løsninger for brugerne. Du gør det samtidig nemmere for dig selv at udvikle og vedligeholde selvbetjeningsløsningen.

Du bør derfor overveje og tage stilling til disse forhold, før du udvikler løsningen:

  • Er der lovkrav eller krav fra andre om, at din løsning anvender Det Fælles Designsystem?
  • Hvilket problem eller behov skal din selvbetjeningsløsning løse for brugerne? Beskriv brugernes forventninger og behov gennem user stories.
  • Profilér personaer for din målgruppe med beskrivelse af deres muligheder og behov.
  • Afhold gerne et eller flere designsprint med repræsentanter for din forretning: Udviklere, produktejere og andre interessenter.
  • Byg prototyper, test dem på dine slutbrugere og juster ind til den næste prototype/version.
  • Byg den mest enkle løsning, som samtidig imødekommer brugernes behov.
  • Definér KPI’er som målepunkter for, hvornår løsningen opfylder dine krav og ønsker.
  • Følg op på brugen af din selvbetjeningsløsning ved at indsamle fx drift- og supporthenvendelser, så den næste version blandt andet kan bygge på indsamlet empiri.

Følg op på brugen af din selvbetjeningsløsning

Du kan med fordel følge op på brugen af din selvbetjeningsløsning ved at indsamle fx drift- og supporthenvendelser, så den næste version bl.a. kan bygge på baggrund af indsamlet empiri.

Den indsamlede empiri kan du holde op imod dine KPI’er for det vurdere, i hvilket omfang løsningen opfylder dine krav og ønsker.

Klare KPI’er skaber gode målepunkter

Når du skal definere kravene til din selvbetjeningsløsning, hjælper det at formulere hvornår løsningen er en succes, og hvordan du kan måle det. Her kan du fx arbejde med:

  • CSF (Critical Succes Factor): En formulering af de overordnede succesmål for din selvbetjeningsløsning, som brugeren – og derigennem forretningen - skal opnå gennem anvendelsen af din løsning.
  • Formaliserede KPI’er (Key Performance Indicators): De kriterier, som identificerer kvantitative og/eller kvalitative målepunkter for processer, der skal gennemføres succesfuldt, for at CSF bliver opfyldt.

Du kan med fordel opstille en række KPI'er for din løsning, dvs. kvantitative eller kvalitative målepunkter, som din selvbetjeningsløsning skal opfylde.

KPI’er kan bruges til at afdække eventuelle flaskehalse og udfordringer. Klare KPI’er kan give dig et billede af, hvordan løsningen præsterer og dens funktion i kode- og operationslag.

Sammen med empiri bidrager KPI’er med kvalificeret information til den videre udvikling af løsningen. Det er et nyttigt værktøj til at prioritere udviklingen af løsningen.

Målepunkter og skalaer bør være defineret før din løsning går i produktion. Det er fx en god ide, at formulere CSF og afledte KPI’er som del af grundlaget for acceptkriterierne for den leverance, din leverandør skal yde. CSF formuleres gerne som user stories for visioner og målsætninger.

Eksempler på kvantitative KPI’er

Kvantitative KPI’er er objektivt målbare og bidrager dermed til et faktuelt billede af løsningens præstation og funktion i kode- og operationslag. Det afdækker flaskehalse og udfordringer.

  • Hvor mange samtidige brugere, du forventer på din selvbetjeningsløsning?
  • Hvor mange brugere du forventer på en dag, en uge, en måned?
  • Hvor mange brugere, der kommer via en søgemaskine eller fra en anden løsning eller side?
  • Hvor mange brugere, der kommer direkte ind på selvbetjeningsløsningen?
  • Om første sidevisning bliver indlæst på max. ét sekund?
  • Hvor ofte din løsning må undlade at svare eller svarer langsomt?
  • Hvad dine brugere vil opfatte som ”langsomt”? Er det fx tre sekunder?
  • Hvor mange brugere, der skal være berørt af et problem med løsningen, før det skal løses øjeblikkeligt?
  • Om brugeren interagerer med selvbetjeningsløsningen inden for en på forhånd angivet tidsramme?
  • Hvor mange brugere gennemførte det forventede selvbetjeningsforløb med succes inden for den forventede tid?

Værktøjer

Kvantitative KPI’er kan være svære at formulere. Et værktøj som fx Lighthouse/Audit, som er en del af Chrome Developer Tools, kan hjælpe dig med at komme i gang ved at vurdere disse fem på forhånd definerede parametre på en skala fra 1-100:

  • Performance
  • Progressive Web App
  • Accessibility
  • Best Practices
  • SEO

Du vælger selv hvilke af de fem punkter, du ønsker din selvbetjeningsløsning vurderet på, men designsystemet anbefaler, at du som minimum lader Lighthouse måle på disse fire:

  • Performance
  • Accessibility
  • Best Practices
  • SEO

Du bør gennemføre målingerne på en løsning, der er installeret i et eksternt produktionsmiljø eller et identisk testmiljø, så billedet, de viser, er så realistisk som muligt.

Du kan med fordel foretage fortolkningen af Lighthouse/Audit-resultaterne sammen med en udvikler, som forstår de tekniske begreber, værktøjet refererer til.

Hvis din selvbetjeningsløsning er en ”high performance løsning” skal den opnå en vurdering på mere end 90 på mindst fire af punkterne (ikke et gennemsnit).

Kvalitative KPI'er

Hvordan løsningen præsterer, afhænger ikke kun af hastigheden fra server til bruger, men også af de subjektive og kvalitative krav, som du skal være i dialog med brugerne for at afdække. Brugerens oplevelse af selvbetjeningsløsningen har stor betydning for, om en løsning har succes.

Sådanne kvalitative KPI’er kan fx være:

  • Om brugerne oplever selvbetjeningsløsningen som stabil og tillidsvækkende?
  • Om løsningen er nem at anvende?
  • Om brugeren havde en succesfuld oplevelse?

Du kan opstille skalaer for brugernes vurderinger, som sammen med andre målepunkter for din løsning og udsagn fra brugerne kan tegne et billede af din selvbetjeningsløsning. Ud fra dette kan du arbejde med fremtidige versioner, og hvordan de kan gøres bedre.

KPI og kodekvalitet

Du kan bruges KPI’er til at spejle kodekvalitet, fx gennem KPI’er, der viser:

  • APFD (Average percentage of faults), dvs. hvor mange fejl der må findes per testcyklus i forhold til antal kodelinjer eller løste opgaver? Antallet kan opgøres for både kodning, gennemlæsning og test.
  • Hvor mange fejl I forventer indenfor en given periode?
  • Hvor mange indmeldte supporthenvendelser, der handler om funktions- og systemfejl? Fx opgjort med antal og frekvens i forhold til cyklus for offentliggørelse af løsningen.
  • Hvor alvorlige fejlene er, eventuelt opgjort på en skala fra 1-10?

Læs mere om opfølgning og metrikker her